Udsmykning til Silkeborgs nye politigård

Mandag den 29. august 2022 blev Silkeborgs nye politigård indviet med bl.a. daværende justitsminister Mathias Tesfaye på gæstelisten. Silkeborg Politi har fået i alt 6 billeder, til politigårdens to store trappeopgange.

I tæt samarbejde med en gruppe medarbejdere fra Silkeborg Politi, blev der nøje udvalgt 6 billeder, som blev produceret i formatet 200 x 160 cm, på lærred monteret på 18 mm blindramme.

Motiverne er alle fra Silkeborg og omegn. Forskellige årstider og naturlige farver er med til at bidrage til den gode stemning for politigårdens medarbejdere.

Et af billederne blev en bestillingsopgave, da motivet ikke var at finde i mit katalog.

“Vi vil gerne have et billede af Hjejlen på søen, med en nyudsprunget bøgeskov i baggrunden”…
– Så må man jo igang med at koordinere sejlplan, bøgeskov og vejrudsigt!

Hvis du har et ønske til naturbilleder fra en bestemt egn eller en sø, som jeg ikke har været fordi endnu, så skriv endelig.

Er du interesseret i af købe et billede, så send mig en besked.
Jeg har ikke faste priser på mine billeder – prisen afhænger bl.a. af det ønskede tryk og formatet på billedet.

FLERE PROJEKTER