Sørkelvej

Silkeborg Kommune postede på Facebook, at Sørkelvej var spæret på grund af oversvømmelse…
– Det var tid til lidt “reportage-fotografering”.

Sørkelvej går mellem Rensenbro og Sminge, og krydser bl.a. Gjern å.
Men denne morgen var det lige omvendt. Vandet stod højt i Silkeborg Søerne og Gudenåen.

Jeg ville på eventyr, på sommerdæk, og på vejen til afspærringen, ved Svostrup Kro, mødte jeg den første dronefotograf.
Jeg tænkte… Okay, der kan måske blive lidt crowdet ved Gjern Å?
Der var heldigvis god plads. Jeg parkerede ved afspærringen, passerede en havareret kassevogn og gik ned mod Gjernå.

Oversvømmelse… De lokale, der kender udfordringerne med de årlige oversvømmelser, kørte uhindret igennem “vandmasserne”.

Scoopet kom, da en vognmand fra Ans kom kørende med sin sneplov.
Jeg kunne se overskriften i Midtjyllands Avis: “Sneplov sat ind i arbejdet med at flytte vandmasserne”…
Måske lidt for optimistisk …

Sørkelvej krydser normalt Gjernå, men denne dag var det lige omvendt. Åen var blevet bredere end Gudenåen og den lidt optimistisk anlagte vej var under vand. Silkeborg kommune havde klogt afspærret vejen, dog ikke med tungere stopklodser, end de lokale, der er afhængige af vejen, kunne skubbe dem til side.

Det blev til en masse billeder af Gjernå’s smukke løb over vejen i det klare lys fra en smuk solopgang.
En smuk og anderledes oplevelse på en iskold morgen.

Er du interesseret i af købe et billede, så send mig en besked.
Jeg har ikke faste priser på mine billeder – prisen afhænger bl.a. af det ønskede tryk og formatet på billedet.

FLERE PROJEKTER